Affaldstips

Her er lidt nyt om den nye affaldsordning:

Vedr. bioposer uden bund
Hvis du oplevere bioposer uden bund, så skal du kontakte Affald og genbrug på affaldoggenbrug@roskilde.dk og skrive din adresse samt at dine poser er itu, så leverer kommunen i løbet af et par dage nye poser. Du skal bare lægge de dårlige poser udenfor din hoveddør samme sted, som du fik dem leveret, så er der en bytter, men husk at skrive til kommunen først, så de ved at de skal byttes.

Vedr. poser med hundelort
Poser med hundelort skal i restaffald af hensyn til de medarbejdere som håndterer affaldet.

Vedr. keramik
Keramik må ikke komme i glas, da det ødelægger muligheden for at genanvendelse glas til produktion af ny glas. Keramik skal afleveres på genbrugspladsen sammen med sanitet, som bliver brugt til at producere mineraluld.

Husk at vi henter din gamle affaldsbeholder
For dig som bor i den sydlige del af kommunen, og som er startet på den nye affaldsordning, så tilbyder vi at hente din gamle affaldsbeholder.

For at få den hentet skal du bare stille den ud til skel med det kuffertmærke som du fik med levering af de nye affaldsbeholdere.
Hvis dit kuffertmærke er blevet væk, er du velkommen til at sætte en seddel på, som informerer om, at vi må tage din beholder.

Vi kører området igennem i løbet af de næste uger, men da vi ikke ved, hvor mange beholdere der er stillet frem, kan vi ikke give en præcis tidsplan for de enkelte adresser.

Skulle du have spørgsmål så kan du måske finde svar på skidtergodt.dk eller kontakte os på affaldoggenbrug@roskilde.dk.

Med venlig hilsen

Affald og Genbrug
Roskilde Kommune

Udgivet i 4130-viby.dk, Roskilde Kommune

Siden sponsoreres af

Det sker i Viby

  1. Sang og salmeaften

    20. september. 18:30-21:15
  2. En aften om Bruce Springsteen

    20. september. 19:00-21:00
  3. Fredagsklub for kvinder 50+

    22. september. 14:00-16:00
Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret på hvad der rør sig i Viby Sjælland.

Det er nemt både at tilmelde og framelde sig nyhedsbrevet.

✓ Ingen spam. Vi skriver kun når vi har noget vigtigt at fortælle.