Endnu muligt at få kræmmerstand …

Høstfesten store kræmmermarked tager form

Gør som børnene på billedet: Ryd op på værelset, loftet og i garagen og sælg det hele til det store kræmmermarked ved Høstfesten i Viby 26. august. Det er stadig muligt at redde sig en stand.

Voksne er selvfølgelig også velkommen og i år kan man sagtens lave samlet familiestand børn og voksne, eller man kan købe hver sin og konkurrere om hvem der sælger mest? Det koster kun 100 kr. for 3 meter stand i Søndergade.

Vi har gjort det nemt og enkelt at bestille via hjemmesiden her

Har du allerede bestilt en stand og betalt, skal du ikke gøre mere. Der kommer besked til alle i ugen op til Høstfesten om præcis hvor I skal stå.