Fotokonkurrence i 4130 Viby Sjælland

Fredag eftermiddag i Cosmoshallen. To lokale musikere øver sig. Foto: Marianne Fogtmann

”4130 Her og Nu” Fotoudstilling

BilledCosmos indbyder alle, der kan lide at tage fotos, til at indsende deres foretrukne Viby-billede til en udstilling, som skal begynde på Høstfestdagen lørdag den 26. august. Der er frit valg med hensyn til motiv. Både det smukke, det sjove, det hverdagsagtige og det grimme hører med til ”4130 Her og Nu”- virkeligheden.

Dit foto skal være taget i 2016 eller 2017.  Udvalgte fotos vil blive printet og hængt op i CosmosHuset, Søndergade 13, Viby Sj., hvor de kan ses frem til 11. november. Andre fotos vil kunne indgå i et diasshow. Besøgende på udstillingen opfordres til at stemme på deres favoritbillede, så der kan kåres en vinder. Vinderfotografen vil få overrakt en præmie den 11. november kl. 11, når BilledCosmos har fernisering på årets sidste udstilling, der har titlen ”Eventyr”.

Vil du deltage i udstillingen “4130 Her og Nu”, så send dit favoritfoto og en lille beskrivelse af dit billede samt dit navn til billed@kulturcosmos.dk, så vi har det senest 1. august 2017.

Udgivet i KulturCosmos

Siden sponsoreres af

Det sker i Viby

  1. Jazzdays i Viby med Swingstyrke 7

    12. august. 11:00-13:00
  2. Høstfest 2017

    26. august. 09:00-15:00
  3. Jazzdays i Viby med Brass Flavouer

    2. september. 11:00-13:00
Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret på hvad der rør sig i Viby Sjælland.

Det er nemt både at tilmelde og framelde sig nyhedsbrevet.

✓ Ingen spam. Vi skriver kun når vi har noget vigtigt at fortælle.