Modelteaterweekend i Viby 7.- 8. oktober

I weekenden 7.- 8. oktober er der international modelteaterfestival i Viby for både voksne og børn.

Teatergrupper fra flere lande kommer til byen og viser deres forestillinger. De stiller deres små, fine papirscener op på Viby Kro, hos Boligmægleren, i CosmosHallen, i CosmosHuset, på Biblioteket og på Omsorgscenteret Toftehøjen. Modelteaterfestivalen er arrangeret af KulturCosmos i partnerskab med RoskildeBibliotekerne og Dansk Modelteater Forening.

De seks deltagende teatre spiller syv forestillinger, som alle vises flere gange. Præcis hvor og hvornår fremgår af programmet for festivalen. Alle forestillinger er gratis, men man gør klogt i at sikre sig gratis billetter, som kan hentes i CosmosHallen efter kl. 10 lørdag, når borgmester Joy Mogensen og Martin Spang Olsen, formand for Dansk Modelteater Forening, har åbnet festivalen.

Festivalen byder ikke alene på teaterforestillinger. 

I CosmosHallen er der udstilling om modelteatre gennem tiderne, salgsbod og cafe. Og for børn og andre teaterinteresserede er der workshop, hvor man kan bygge sit eget lille teater. I forbindelse med workshoppen er der opstillet to modelteatre, man kan kigge nærmere på. Her spilles også forestillinger.

I CosmosHallen vil Tonny Reimann, der er idemand til modelteaterfestivalen i Viby, demonstrere lyssætning for modelteatre. Han har siden sin barndom været optaget af denne teaterform.

På Viby bibliotek bliver der foredrag af Per Brink Abrahamsen om hans samarbejde med Dronningen om forestillingen Skibsdrengen, og Martin Spang Olsen viser klip fra sin dokumentarfilm om modelteater.  

Lørdag aften holdes der debatsession på Viby Kro om modelteatrets fremtid i forbindelse med en festmiddag for de deltagende teatergrupper og andre teaterinteresserede gæster.  Til dette arrangement kan der købes billet via www.kulturcosmos.dk.

Forestillinger

My Fair Lady // Joli’s Papirtheater (DE)

The Wild Swans // Sarah’s Paper Theatre (UK)

Swanlake // Het Vischmarkt Papieren Theater (NL)

Før Cannae // Fiona Modelteater (DK)

Svinedrengen + Prinsessen på ærten // Fiona Modelteater (DK)

En Festaften i Tivoli // Sundby Modelteater (DK)

SOS …Italia // Papiertheater Heringsdorf (DE)

Foredrag

Per Brink Abrahamsen // Dronningen og Skibsdrengen

Martin Spang Olsen // Et liv med Modelteater og filmfremvisning

Tonny Reimann // En workshop om lyssætning

Aktiviteter 

Workshop for børn og andre teaterinteresserede

– lav dit eget modelteater

 

Udstilling

Billeder fra Per Brink Abrahamsens samarbejde med Dronningen

Modelteatre gennem tiden

Salg af udstyr og flere café’er 

Debatsession med festmiddag

– modelteatres fremtid –

 Ordstyrer: Kathrine Krone

Paneldeltagere: Martin Spang Olsen, Jytte Abildstrøm, Lise Dybdahl-Müller, Per Brink Abrahamsen samt Emma Silja Sångren

Pris

Gratis adgang til forestillingerne

(Debatsession med festmiddag: 300 kr.)

Udgivet i KulturCosmos

Siden sponsoreres af

Det sker i Viby

  1. Shadows- 60ér musik

    20. oktober. 18:00-22:15
  2. Loppemarked i Cosmoshallen

    21. oktober. 11:00-15:00
  3. Lys og gys i Cosmoshallen

    28. oktober. 17:00-21:00
Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret på hvad der rør sig i Viby Sjælland.

Det er nemt både at tilmelde og framelde sig nyhedsbrevet.

✓ Ingen spam. Vi skriver kun når vi har noget vigtigt at fortælle.