Skousbo legeplads klar til brug

Borgmester Joy Mogensen fik sin sag for, da hun skulle holde tale og klippe snoren til den nye legeplads på Skousbo, sammen med børnene fra Solsikken, ved indvielsen torsdag eftermiddag. Børnene ville også gerne tale og fortælle om deres sommerferieoplevelser, eller hænge i den sparsomt ophængte røde snor. Borgmesteren klarede ærterne ved at indgå forlig med børnene om, at hun først lige skulle sige noget til de voksne og at de bagefter fik lov at lege på pladsen. Så blev der ro, og borgmesteren fik lov at begynde eventyret om Skousbo med indvielsen af udearealerne med legeplads, udsigtstårn og allé.

Nu kan hele Viby bruge legepladsen for enden af Syvmose Alleen og tage området i brug. Gør den endelig til et udflugtsmål, sagde borgmesteren, vores erfaringer siger, at det er meget nemmere at sælge områder, som allerede bliver brugt aktivt. Og Skousbo er et aktiv for Viby og nu er der noget at komme efter på området. Da snoren blev skåret over, med en lånt lommekniv, fordi den officielle saks stadig lå i en bil et sted, styrtede børnene af sted til gynger, trampoliner og indianertelte i træ.

Line Gaardmand styrtede også af sted for at redde sine instrumenter, der var stillet klar til hendes forestilling på den runde platform. Hun spillede trompet, ukulele og harmonika og fik børnene til både at synge og danse. Platformen blev testet med både hop og tramp – og den holdt til det hele. Bagefter var der juice og frugt og fri leg, præcis som borgmesteren havde lovet.

Lige nu er adgangsforholdene til legepladsen lidt vanskelige pga. byggeriet på hjørnet mod stationen (I går var det nemmest fra Damgårdsvej), men der er altså nu lukket op for brug af legepladsen på Skousbo.

Udgivet i 4130-viby.dk

Siden sponsoreres af

Det sker i Viby

  1. Shadows- 60ér musik

    20. oktober. 18:00-22:15
  2. Loppemarked i Cosmoshallen

    21. oktober. 11:00-15:00
  3. Lys og gys i Cosmoshallen

    28. oktober. 17:00-21:00
Modtag nyhedsbrev

Hold dig opdateret på hvad der rør sig i Viby Sjælland.

Det er nemt både at tilmelde og framelde sig nyhedsbrevet.

✓ Ingen spam. Vi skriver kun når vi har noget vigtigt at fortælle.