Tak fordi du vælger at læse nyhedsbrevet fra 4130-viby.dk.

Snart er det december ...

Viby Cityforening knokler i disse dage med juleflag og julelys på Trekanten, på stationspladsen og på de store juletræer på hhv. Trekanten og Torvet. I morgen fredag formiddag pynter, som traditionen byder, lokalområdets dagpleje- og daginstitutionsbørn det store juletræ på torvet. Og på søndag kan vi alle mødes omkring træet kl. 16. når borgmester Tomas Breddam kommer og tænder det. Og der bliver sang med både gospelkoret N'Joy og Friskolens elever og selvfølgelig godteposer til børnene.

Der er også et hyggeligt julemarked søndag i festsalen på kroen kl. 11-16, Kulturhuset byder indenfor til juleværksted kl. 13-15 og Viby Idrætsforening indbyder til juleskattejagt 14.45-16.00 mødested ved juletræet på torvet.

Torvet er under stor forvandling da nedrivningen af hal og mejeri er i fuld gang. Det ser skidt ud, men det skal jo være skidt før det bliver godt ...

Endelig og som altid: Husk at handle lokalt! Hvis du vil have de lokale butikker i morgen, så skal du jo bruge dem i dag. 

Mvh. Marianne Pedersen

formand for Viby Cityforening

SENESTE NYHEDER

Nu rives hal og mejeri ned

I næste uge (uge 44/2019) begynder nedrivningen af Cosmoshallen på torvet i Viby og mejeriet i Søndergade, fortæller Sofie Larsen, der er projektleder og bygherrerådgiver for Roskilde Kommune. Derfor er der nu sat hegn op og spærret af for byggepladsen. Nedrivningen begynder indendørs, så det varer lidt før nedrivningen er synlig i gadebilledet. Nedrivning og klargøring af grunden løber fra oktober …

Læs mere.

Tidsplanen holder på elevatorbyggeri i Viby

Elevatorbyggeriet ved Viby Station skrider planmæssig frem Tidsplanen holder fortæller projektleder Michael Gârtner og det betyder, at gangtunnellen forventes åbnet som planlagt den 22.11. og at stationspladsen genåbnes den 29.11. 2019. Det er godt nyt for Viby i almindelighed og for pendlere og de handlende i den ende af byen i særdeleshed. Til gengæld er det mere tvivlsomt med ønsket om …

Læs mere.

DET SKER I VIBY I DECEMBER

Jul i Viby Sjælland 1.12.

Juletræet på torvet tændes traditionen tro søndag kl. 16-17 når skumringen begynder. I år er det søndag den 1. december. Børnene fra byens børnehaver, vuggestuer og dagplejere har pyntet træet fredag formiddag. Byen er pyntet med julelys og alle der kan, møder op med nissehue på! Kl. 11-16 er der det hyggeligste julemarked på kroen , med salg af nisser, engle, …

Læs mere.

Natsjov for børn og unge i Vibyhallen 6.12.

NATSJOV er et tilbud til alle børn og unge i Viby, der arrangeres af SSP-lokalgruppen, Viby IF, Roskilde Ungdomsskole Syd og Klub Roskilde Syd. For 3.-6. klasse er det kl. 19.-21.30 For 7. klasse og opefter er det kl. 21.30-24.00 Det er gratis at deltage og der er frugt og vand til alle fremmødte. Husk drikkedunk Det er IKKE tilladt at indtage …

Læs mere.

CosmosGryden: Julefrokost 16.12.

CosmosGryden er en madklub, der holdes 3. mandag i hver måned, hvor vi sammen spiser varm mad. Medlemmerne hjælpes med madlavningen, borddækning og oprydning. Deltagelse forudsætter medlemskab af KulturCosmos. Vi betaler som regel 30 kr. pr. person. Tilmelding kan ske til info@kulturcosmos.dk. Du er også velkommen til at melde dig ind i CosmosGrydens Facebookgruppe.

Læs mere.

Nyt om 4130-viby.dk

Hjemmesiden har siden vi gik i luften i april 2014 haft mere end 300.000 besøgende. 

Der kommer hele tiden nyt indhold på siden. Nye foreninger, nye erhvervsdrivende og flere og flere modtagere af nyhedsbrevene. Tak til alle der bidrager konstruktivt med at holder siden ajour. Har du selv en nyhed så send den til: nyhed@4130-viby.dk

Er du arrangør og vil du gerne have dit arrangement i kalenderen på forsiden af 4130-viby.dk, og med ud til alle de mange nyhedsbrevslæsere, så opret en begivenhed fra forsiden.

Og det er både nemt og billigt at annoncere på hjemmesiden. Se her hvordan