Tak fordi du vælger at læse nyhedsbrevet fra 4130-viby.dk.
Kære borgere og medlemmer af Viby Cityforening
Vi nærmer os påske og vi går ind i en spændende tid hvor arbejdet med høstfesten snart vil tage til i styrke. Siden sidst har vi haft Generalforsamling med valg af ny bestyrelse. Det er glædeligt at se, at både nye og gamle ansigter finder vejen ind i bestyrelsen.
Den nye bestyrelse består nu af:
Formand, Hans Eiler Hammer
Næstformand, Inga Skjærris
Kasserer, Betina Sørensen
Sekretær, Michael Bruhn Rasmussen
Wickie Lund
Marianne Vosgerau
Johan Bergstrøm
Suppleant: Niels Hejberg
Viby Cityforening er nu også en Borgerforening
Viby Cityforening nu også en Borgerforening. Vi ønsker med vores engagement for byen og dens borgere, at give både den enkelte borger, forretning og virksomhed, større synlighed og i fællesskab fremdrift på udviklingen af hele Viby Sjælland som et godt sted at arbejde, bo og leve.
Vi ønsker derfor at så mange som muligt melder sig ind i Viby Cityforening, sådan at vi i fællesskab kan løfte opgaverne byen kræver af os. Som privat person bliver du en del af et stærkt og aktivt netværk, der løfter i flok til byens bedste. Du får også mulighed for at være frivillig i de forskellige arbejdsgrupper som fx Høstfest, juletræ og lign.
Er du ikke allerede blev medlem, så bliv det via vores hjememside www.4130-viby.dk Her kan du også følge med i vores arbejde. Og del gerne det gode budskab til naboer og venner.
Indkaldelse af frivillige til arbejdsgrupper mandag den 25. april kl. 18.00
I februar måned inviterede vi til et møde for frivillige. Da vi desværre kom lidt sent ud med datoen, vil vi forsøge os igen. For bestyrelsen har som mål, er at få frivillige til at gå ind i de arbejdsgrupper som Cityforeningen har.
Derfor vil vi igen invitere DIG som var med til at gennemføre Høstfesten og DIG der vil høre mere om vores arbejde. Du inviteres derfor til et møde mandag den 25-4-22 kl. 18.00 i Bygma.
Her vil vi fortælle om hvad og hvordan man kan være frivillig i Cityforeningen og hjælpe med til at vi stadig, kan holde Høstfest og juletræstænding, samt hvis der er andre festlige begivenheder vi skal fejre i byen.
Høstfest 2022:
Datoen er lørdag den 27-august 2022!
Kontakt os endelig med gode og konstruktive indspil!
På vegne af Viby Cityforenings bestyrelse
Formand
Hans Eiler Hammer