Tak fordi du vælger at læse nyhedsbrevet fra 4130-viby.dk.
Kære borgere og medlemmer af Viby Cityforening
På lørdag er der Høstfest i Viby Sjælland. Byen er pyntet med bukseblomster, høstfestflag, bannere og plakater, Viby Cityforening har pakket programmet tæt som vanligt og det tegner igen til et brag af en byfest. Se hele programmet sidst i nyhedsbrevet her.
Børnebilletter og børneløb ...
Der er stadig børnebilletter til salg til 40 kr. stk. Billetten kan købes hos Viby Sko, Sport og Mode og hos Jespers Cykler. Husk kontanter. Også i år bliver der børneløb i forbindelse med Høstfesten - se senre i nyhedsbrevet.
Aftenfest nu uden tilmelding
På torvet sælger Viby-Gadstrup Fodbold flæskestegssandwich og pølser samt fadøl og sodavand og håber at så mange som muligt kommer forbi i løbet af dagen og stille deres sult og tørst dermed støtter fodboldklubben.
I teltet på torvet er der MUSIKQUIZ for alle kl. 15-17. Det er gratis at deltage med et hold, tilmelding på dagen.
Den annoncerede aftenfest er aflyst på grund af for få tilmeldinger. I stedet holder vi en fest for dem der dukker op. Der er musik i teltet, baren er åben og så tænder vi op i grillen og sælger kød, pølser og tilbehør kl 18-19:30. Gratis adgang (mad og drikke købes). Festen fortsætter sålænge der er gæster - dog senest til kl 01:00.
I må meget gerne sprede budskabet…
Vi ses på lørdag til Høstfest.
Viby Cityforening