Tak fordi du vælger at læse nyhedsbrevet fra 4130-viby.dk.
Kære borgere
og medlemmer af Viby City- og borgerforening
Vi har hejst flag og på alle måder pyntet byen, så vi nu er klar til et brag af en Høstfest 2023. Det er på lørdag, den 26. august! Se plakaten senere her i nyhedsbrevet. Skal du opleve det hele, må du nok møde op, for der er kommet mange ting til siden plakaten blev lavet. Og tag bare hele familien med. Har du ikke allerede inviteret venner og familie til byen på lørdag, så er det oppe over.
Der sker også andre ting i Viby Sjælland.
Boligmassen i Viby skal udvikle sig massivt de kommende år. På Skousbo er Birchs Ejendomme i fuld gang og snart kan Boligselskabet Roskilde Syd tilbyde 32 rækkehuse til leje.
På mandag den 28. august begynder nedrivningen af Søndergade 15 og derpå begynder arbejdet med de 20 nye almene boliger, som Boligselskabet Roskilde Syd også kommer til at administrere.
Det betyder mange nye borgere over de kommende år og det er godt for hele byen. For det betyder mange flere kunder til vores butikker og private erhvervsdrivende, flere børn til børnehaver, skole og foreninger. Tag derfor godt imod alle de nye borgere, det vil betyde et løft for Viby Sjælland.
- Husk at handle lokalt og tag at meld dig ind i Viby City- og borgerforening, det gavner både dig og byen. Jo flere vi er, jo flere sjove ting kan vi lave til alles bedste.
Vi ses i gaden eller på Torvet på lørdag!
Viby City- og borgerforening
Inga Skjærris
konstitueret formand