Tak fordi du læser nyhedsbrevet fra Viby City- og Borgerforening

Knap er Høstfesten 2025 forbi før en ny fest fylder byen ...

Viby City- og Borgerforening har evalueret årets høstfest og skrevet en opsummering, som du kan læse og finde i rækken af høstfest-evalueringer på hjemmesiden 4130-viby.dk. Det er herlig læsning, hvis du trænger til et frikvarter på en våd regnvejrsdag. Der er også masser af gode billeder fra alle årene. Tak til alle der bidrog på den ene eller anden måde, med at gøre Høstfest 2025 til en fest for hele byen! 

Rally Midtsjælland kommer til byen

I kommende weekend lægger Viby Sjælland rum og asfalt til Rally Midtsjælland 2025 - og det bliver også en fest! Og der bliver masser at se og høre på både ved Idrætscenteret, på torvet, i Søndergade på Tofthøjvej og ved Bygma. Byen bliver fuld af rallybiler og tilbehør, så kom og oplev, men kom til fods eller på cykel, for vi antager at trafikken bliver ... sjov.

Program for Rally Midtsjælland kan købes hos Meny, Rema og Bygma.

Og skulle det ikke være fest nok for én uge, så kan du allerede i aften tage naboen med til suppe i Sognegården, torsdag nyde fyraftensjazz i Cosmos, fredag gå til filmpremiere samme sted og søndag slutte af med maner med matiné. Læs mere om det hele længere nede.

God fornøjelse

webmaster Marianne

ANDRE NYHEDER

Der bliver fart på Viby i weekenden

Der bliver fart på Viby i weekenden

Viby Sjælland bliver Rallycentrum i den kommende weekend Hele Viby Sjælland bliver rallycentrum for Rally Midtsjælland 2025 for rallyhovedkontoretet (HQ) bliver placeret i Viby Idrætscenter med sekretariat, løbsledelse, pressecenter mv. På parkeringspladsen ved Viby Idrætscenter indrettes serviceplads for de deltagende biler, ligesom der vil være masser af plads til publikum, der ankommer til fods eller på cykel. På Torvet, i …

Læs mere.

Hvem er de lokale kandidater til KV2025?

Tirsdag den 18. november 2025 skal der igen afholdes Kommunal- og regionalvalg. Der skal vælges nye kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer i alle Danmarks kommuner og i fire regioner, da to af regionerne sammenlægges til én 1. januar 2027. Valget vil gælde fra 1. januar 2026, og de medlemmer som blev valgt i 2021 vil afgå per 31. december 2025, dog først …

Læs mere.

Nye bofællesskaber på vej til Viby

VorsBy er det navn du skal holde øje med og søge på, hvis du er nysgerrig på nye bofællesskaber i Viby Sjælland. Vosby annoncerer tre nye moderne bofællesskab med 109 nybyggede lejeboliger i Viby Sjælland med indflytning allerede fra december 2025. VorsBy er drømmen om... livet i et bofællesskab placeret i det naturskønne Viby Sjælland. Her opføres nybyggede lejeboliger i tre forskellige bebyggelser kaldet: Osby, Vilev og Vorsbo. …

Læs mere.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Suppeaften i Syv Sognegård 16.9.

Suppeaften Kom til suppe, sang og andagt i sognegården. Denne gang er det kordegnens bagland der laver hjemmelavet oksekødsuppe. Tag gerne din nabo med og få en hyggelig aften sammen.  Der er ingen tilmelding og suppen er gratis. Drikkevarer kan købes og betales kontant.  Alle er velkomne i Syv Sognegård tirsdag 16.9 kl. 18!

Læs mere.

Fyraftensjazz i Cosmos 18.9.

Fyraftensjazz i Cosmos er en tilbagevendende begivenhed, som tiltrækker stort publikum, vi får alle en god og hyggelig eftermiddag med gode jazztoner i ørene. Carlssons A Train er det samlende band, som stiller op hver gang, andre musikere med hang til jazz er meget velkomne til at komme med deres instrument og spille med i bandet. Café Cosmos er åben …

Læs mere.

Filmpremiere i Viby Sjælland 19.9.

Ramsø Lokalhistoriske Forening og Peder 7 Aftenskole, har sammen produceret en film om udviklingen i Viby Sjælland med titlen: Fra trinbræt til staionsby 1856-2025. Premieren på filmen er selvfølgelig i Viby Sjælland i P7 Salen på Cosmos, fredag 19 sep. kl.16:30. Det er en lokalhistorisk film produceret af John og Grethe Panduro i samarbejde med Ramsø Lokalhistoriske Forening og Peder …

Læs mere.

Viby lægger asfalt til Rally Midtsjælland 2025 - 20.9.

Glæd dig til weekenden, hvor Rally 2025 afvikles i og omkring Viby Sjælland. To af Danmarks ældste motorklubber med stolte traditioner inden for rallysporten i Danmark, har taget initiativet til Rally Midtsjælland (RM25). Begge klubber har et behov for at bringe rallysporten tilbage til Sjælland med et stærkt rally i ordets bredeste forstand. Der bliver i weekenden mulighed for at …

Læs mere.

Søndagsmatiné i Cosmos 21.9.

Velkommen til koncert Koncert med operasanger Peter Steen Andersen og pianist Stig Kaufmanas, som leverer en perlerække af kendte og elskede musiknumre Repertoiret spænder bredt lige fra smukke klassiske arier til swingende jazz. Peter Steen Andersen har sunget i mange år på Det Kongelige Teater. Han er rundet af den klassiske musik, men elsker al musik, der taler direkte til …

Læs mere.

---

Om www.4130-viby.dk

Hjemmesiden gik i luften i april 2014. Der kommer hele tiden nyt indhold på siden. Nye foreninger, nye erhvervsdrivende og flere og flere modtagere af nyhedsbrevene. Tak til alle der bidrager konstruktivt med at holder siden ajour. Har du selv en nyhed så send den til: nyhed@4130-viby.dk

Er du arrangør og vil du gerne have dit arrangement i kalenderen på forsiden af 4130-viby.dk, og med ud til alle de mange nyhedsbrevslæsere, så opret en begivenhed fra forsiden.

Og det er både nemt og billigt at annoncere på hjemmesiden. Se her hvordan