Tak fordi du læser nyhedsbrevet fra Viby City- og Borgerforening
Viby City- og Borgerforening kan med stor glæde invitere til valgmøde forud for Kommunalvalget 2025
Viby City- og Borgerforening inviterer alle interesserede borgere til et spændende valgmøde forud for kommunevalget 2025 i Viby Idrætscenter den 12. november 2025 kl. 19.00 til 22.00..
Kom og deltag i den lokale debat om Vibys fremtid
Program for aftenen
• Præsentation af kandidater: Alle politiske partier er inviteret, og kandidaterne får indledningsvist mulighed for kort at præsentere sig selv og forklare, hvilke kerneområder de vil arbejde for ved både kommunal- og regionalvalget.
• Paneldebat: Efter præsentationen går vi i gang med selve paneldebatten, hvor Formand for VIF, Dan Olsson, vil fungere som ordstyrer. Han vil præsentere partierne for en række spørgsmål, som har fokus på Viby Sjælland om omegn, med særlig vægt på den store udvidelse af boligmassen i Viby og den deraf følgende befolkningstilvækst i byen.
• Spørgsmål fra salen: Der bliver mulighed for at stille spørgsmål direkte til kandidaterne – både om generelle kommunale emner og om særlige lokale forhold i Viby.
Kom og giv din stemme til kende!
City- og Borgerforeningen håber på stor deltagelse til en hyggelig og engageret aften, hvor du kan blive klogere på politikernes visioner og få svar på dine spørgsmål om Vibys fremtid. Mød op, stil dine spørgsmål og vær med til at sætte retningen for vores lokalområde!
Entre: gratis, der vil være mulighed for at købe i cafeen.
Viby City- og Borgerforening