Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Lys&Gys aften i Cosmos 27. 10

27. oktober. 17:00-21:00

Gratis
Lys & Gys
KulturCosmos’ helt egen version af Halloween uhyggen, folder sig ud lørdag den 27. oktober fra kl. 17 til 21. Det foregår både i CosmosHallen, i CosmosHuset og udenfor på CosmosGrunden midt i Viby Sj.
Udenfor arrangeres for femte gang gyserture for børn over 10 år. I hold får de unge mennesker mulighed for at blive ført rundt i Dr. Pharmas onde verden – version 5. De efterhånden erfarne gyserturstilrettelæggere har lagt sig i selen for at skabe nye uhyggeoplevelser i efterårsmørket. Gratis billetter kan hentes fra kl. 17:30 ved CosmosHuset. Turene begynder kl. 18:30 og slutter kl. 21.
CosmosHallen åbner kl. 17 og er tilholdssted for voksne og  børn i alle aldre. I hallen bliver der både lys og gys og mulighed for at få noget at spise og drikke. Forældregruppen fra 4. a på Dåstrup Skole står i år for madboderne. Deres tilbud er blandt andet et måltid Mild Chili Con Carne med Grønt til 25 kr. Det kan bestilles på forhånd på mailadressen: gysermiddag@outlook.dk KulturCosmos bemander baren, hvor der kan købes kolde og varme drikke.
Kl. 17 åbner lygteværkstedet. Ideen er, at alle børn skal have et lys i hånden og synge med på omkvædet, når der ca kl. 18  synges ”Lys, lygtemand lys” sang midt i hallen.  Det skal lige være mørkt udenfor. Forsangere bliver far og søn Henrik og Rasmus Jacobsen. Lygtemanden dukker også op med sin skat og sine hjælpere.
I sidehallen kan børn besøge ”Det klamme legeværelse” og efter Lygtemandsshowet også ”Det mørke rum”, hvor ingen endnu helt ved, hvad der kommer til at foregå. Men planen er, at man skal lukkes ind i hold ligesom på gyserturene. Kl. 20 inviteres de udklædte til at gå catwalk midt i hallen. Et dommerpanel vil vælge de tre bedste.
Hele aftenen er der jagt på spøgelser og konkurrence om, hvor mange øjne, der ligger i syltetøjsglasset på bardisken. I hallen er der klæd ud-bod samt fotoshop, hvor man kan tage billeder af hinanden og for eksempel få sig selv sat i guldramme.
Der er gratis adgang til det hele. Roskilde Kommunes Kulturpulje og GF forsikring har bidraget økonomisk til Lys&Gys. CP sponsorerer varme. Og vigtigst af alt: en hel masse forskellige frivillige både voksne, børn og unge er med til at sætte liv i Lys&Gys aftenen i Cosmos.

Detaljer

Dato:
27. oktober
Tidspunkt:
17:00-21:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Arrangør

KulturCosmos

Sted

CosmosHallen
Søndergade 13
Viby Sjælland, 4130 Danmark
+ Google Map