Tid at skrive sig på venteliste til Skousbo
De første 33 boliger i Boligselskabet Sjællands nye boligområde Skousbo i Viby Sj. bliver klar til indflytning 1. marts 2022. Ventelisten er åbnet og det er tid at skrive sig op.
Ventelisten gælder de første 33 miljøvenlige træboliger i det nye boligområde Skousbo. I alt bygger Bolligselskabet Sjælland 115 storrumsboliger og et fælleshus i det bæredygtige byggesystem Bolig-træ.
Det nye boligområde i Viby Sjælland rummer foruden vores almene lejeboliger også ejerboliger, bofællesskaber og parcelhuse. Her kommer til at være fokus på bæredygtige, inspirerende og attraktive rammer for nye boformer og fællesskab, skriver Boligselskabet Sjælland.
For at blive skrevet op til en af de nye boliger skal man først skrive sig op i Boligselskabet Sjælland og derefter tilføje boligerne på sin venteliste på samme måde som med andre afdelinger. Man kan lægge billet ind på en specifik bolig eller på afdelingen.
Boligselskabet Sjælland udsender boligtilbud den 5. november 2021. Du skal gøre dig aktiv og skrive dig på ventelisten til Skousbo inden 5. november, for at du kan modtage et boligtilbud på en bolig i Skousbo.
Se eksempler på boliger størrelse, priser og placeringer på afdelingens hjemmeside
Åbent Hus 2. november
Tirsdag den 2. september 2021 kl. 14-19 inviterer Boligselskabet Sjælland til Åbent Hus i de nybyggede miljøvenlige træboliger. Adressen er: Robinievej 2, 4130 Viby Sjælland. Tilmelding dig evt. her Man kan også skrive sig op til de nye boliger ved Åbent Hus.
Fælleshuset og de første 33 boliger skal være klar til indflytning 1. marts 2022. Læs mere på www.bosj.dk