Der bliver fart på Viby i weekenden

Der bliver fart på Viby i weekenden

Viby Sjælland bliver Rallycentrum i den kommende weekend

Hele Viby Sjælland bliver rallycentrum for Rally Midtsjælland 2025 for rallyhovedkontoretet (HQ) bliver placeret i Viby Idrætscenter med sekretariat, løbsledelse, pressecenter mv. På parkeringspladsen ved Viby Idrætscenter indrettes serviceplads for de deltagende biler, ligesom der vil være masser af plads til publikum, der ankommer til fods eller på cykel.

På Torvet, i Søndergade og på Toftehøjvej bliver der start og mål-område. Torvet bliver indrettet med startrampe, storskærm og salgsboder og masser af udstillingsstande, så der bliver nok at se på og at opleve. Rallydeltagerne passerer start-/målrampen ved officiel start kl. 10:30 og ved mål kl. 17:15.

Teknisk kontrol

Teknisk kontrol vil foregå i hos BYGMA Viby Sj. Der gennemføres teknisk kontrol i stor hal med gennemkørsel. Der er tilstrækkelig med udearealer til opmarch ved påsætning af rallyplader, startnumre, evt. reklamer mv. BYGMA Viby Sj. Byggecenter planlægger ”fest” i forbindelse med Rally Midtsjælland, med forlænget åbningstid, ekstra tilbud, invitation af erhvervskunder og VIP, samt pølsevogn, drikkevarer mv. Ligesom på Torvet vil der være speaker ved teknisk kontrol, der informerer om hvad der sker.

Program for Rally Midtsjælland 2025 kan købes i Meny, Rema eller Bygma.