Høstfest 2018 – sådan gik det!

  • Morgensbrød og morgenkaffe. Foto: Troels Lund
  • Slush ice og popcorn hos Jespers cykler. Foto: Tine Goll
  • Sol, øl og god stemning. Foto: Tine Goll
  • Selfiekøen er lang. Foto: Troels Lund
  • Alle venter på startsignalet til Vibyløbet. Foto: Troels Lund
  • Monster klar til at spise børn. Foto: Troels Lund
  • Mange vil have billede med Joakim. Foto: Troels Lund
  • Hygge ved bordene på torvet. Foto: Troels Lund
  • Masser af gode sager hos kræmmerne. Foto: Tine Goll
  • Jagthornblæsere og traktorfolk hygger
    Jagthornblæsere og traktorkørere i snak. Foto: Tine Goll
  • Travlhed ved morgenbordet. Foto: Troels Lund
  • Dan Olsson speaker i gaden om de gamle biler. Foto: Troels Lund
  • Viby Sjællands børn elsker Monster og Joakim. Foto: Troels Lund
  • Lirekasse og harmonika satte farver på Høstfesten. Foto: Karin Boe Kristensen
  • Jiu jitsu opvisning til Høstfest i Viby Sjælland. Foto: Jonas Peytz
  • Borgmester Joy Mogensen holder åbningstale: Foto: Troels Lund
  • Monster spiser børn, hvis ikke man passer på. Foto: Troels Lund
  • Monster quizzer med Vibys børn. Foto: Troels Lund
  • Jubiii en rigtig traktor. Sejt at vi må sidde på den! Foto: Tine Goll
  • Oldfingers spillede populære ørehængere fra morgenstunden. Foto: Wickie Lund
  • Starten er gået til Vibyløbet. Foto: Troels Lund
  • Flot optog af gamle biler. Foto: Troels Lund
  • Trængsel omkring Joakim efter show. Foto: Troels Lund
  • Ansigtsmaling hos Danbolig. Foto: Tine Goll
  • Traktoroptog. Foto: Troels Lund
  • Jazz på Cosmosgrunden. Foto: Tine Goll
  • Jiu jitsu opvisning på Viby IFs playzone. Foto: Jonas Peytz
  • Jagthornblæsere: Foto: Troels Lund
  • Jiu jitsu opvisning. Foto: Jonas Peytz
  • Båt, båt. Gammel brandbil. Foto: Troels Lund
  • Politibetjent Kirsten var også til Høstfest. Foto: Tine Goll
  • Søndergade set fra stationspladsen. Foto: Karin Boe Kristensen
  • Gang i gaden ved Høstfest i Viby. Foto: Tine Goll
  • Kræmmere i godt humør. Foto: Tine Goll
  • 4H børneaktiviteter. Foto: Tine Goll
  • Monster vandt en blinke-konkurrence og fester. Foto: Troels Lund
  • Dirty Dudes giver den gas. Foto: Troels Lund
  • Brandbil: Foto: Troels Lund
  • Smukke gamle biler fotograferet i et Ford A lygtehus. Foto: Troels Lund
  • Masser af handel i gaden. Foto: Tine Goll
  • Borgmester Joy Mogensen prøver lykkehjulet hos Lions. Foto: Troels Lund
  • Hyggestemning på torvet. Foto: Tine Goll
  • Kirsten betjent i samtale med borger. Foto: Troels Lund

Uha, hvor er der meget, der kan gå galt …

Man får lyst til at danse til Høstfest i Viby. Det synes jeg! (Dansekongen Jonathan) Foto: Troels Lund

Når man laver byfest under åben himmel med mange hundrede frivillige, er der meget der kan gå galt … men tju hej, hvor er der heldigvis også meget der lykkes, når alle møder ind med mod på fælles resultat, godt humør og vi-finder-ud-af-det-indstilling …

Tager man nu Høstfesten i Viby Sjælland 2018, så var der fredag formiddag, hvor den endelige beslutning om scenens placering skulle tages, tegn til regn kl. 9, kl. 11 -endda med torden og kl. 13 lørdag. Alligevel valgte Viby Cityforening at beslutte at scenen forblev udendørs, selvom Cosmoshallen var en force majeure mulighed for at trække ihverfald scenen indendørs. Heldigvis blev hele Høstfesten udendørs, for vejret blev ikke så regnfyldt som lovet, faktisk slet ikke. Der kom ikke en dråbe mens den udendørs del af festligheden blev afviklet. Tværtimod blev det til høj sol for det meste og laber bris (som nordmændene siger!).

Hov, hul i fortovet, der hvor vi skal være
Det var ikke lige lykkedes at få de opgravninger i fortovet i Søndergade lukket og færdiggjort, som spærrede for aktivitet flere steder, så der måtte hekses og møffes lidt for at få plads til alle, men det lykkedes fordi alle arbejdede for at finde løsninger. Andre steder var der kræmmere, der ikke dukkede op og fik steder i gaden til at se tom ud, eller erhvervsdrivende, som havde meldt at de skulle bruge hele deres fortov selv, men ikke brugte pladsen alligevel. Arrangørerne nåede heller ikke at erstatte det sædvanlige spisested i Vestergade, da der indgik afbud en uge før Høstfesten. Ærgerligt, men det gav så lidt huller at trække ind på, når der blev trangt i gaden som fx da gadeløbet, det største nogensinde, blev sat i gang.

Viby Jylland er tre timer væk
Når så scenens store DR-navn er kørt til Viby Jylland ved Århus, i stedet for til Viby Sjælland i Roskilde, så skal der hekses igen, tænkes stærkt og trylles. Desværre undgik vi ikke at skuffe mange, især mindre børn, som ikke holdt ud til kl. 13.30, hvor Joakim og Monster endelig kunne gå på scenen i det rigtige Viby.

Udsnit af Oldfingers på scenen. Foto: Troels Lund

Når det så er sagt …
Så blev det i sandhed en Høstfest med forhindringer, men så sandelig også en dejlig, sol- og farverig Høstfest med masser af folk i gaden, musik, aktivitet, glade ansigter og en mægtig god stemning. I de poltiske partiers stande var debatten undertiden heftig. Skoledebatten raser og det var klart dagens hotteste emne. Borgmester Joy Mogensen lagde ud med i sin åbningstale, at tage ved nældens rod og opfordrede til samarbejde.

Tak til alle for at møde op til Høstfest i Viby. Tak til bandet Old Fingers for at spille langt mere end aftalt, tak til Reveling Days og Dirty Dudes for at træde op lidt før aftalt og ikke mindst tak til KH-Pro for i teknikken at få det hele til at lykkes trods forviklingerne. Og så selvfølgelig tak til alle jer andre for at stille op på dagen og for hver især at være med til at vise, at Viby Sjælland ikke bare er leverpostej, men en levende, aktiv og meget spændende del af Roskilde Kommune.

Marianne Pedersen
formand Viby Cityforening