Lokale kandidater til kommunalvalget ’21
Så burde listen være komplet – over de lokale kandidater, der stiller op til byrådet i Roskilde Kommune ved kommunalvalget tirsdag den 16. november 2021.
Med lokale kandidater forstås i denne sammenhæng kandidater, der bor i 4130-Viby. Selvfølgelig er kandidaterne på valg for – eller til hele Roskilde Kommune for deres respektive partier. Når vi alligevel gør noget ud af at præsentere de lokale kandidater er det fordi det betyder noget om et lokalområde som Viby Sjælland har én kandidat i byrådet som fx i perioden 2014-2017 (Lars Berg) eller tre som i perioden 2017-2021 (Henning Sørensen, Jeppe Trolle og Jette Tjørnelund).
Ved kommunalvalget i 2017 lykkedes det, at få fokus på at stemme lokalt og personligt i stedet for “bare” at stemme på borgmesteren eller et parti og derfor har Viby som område fået noget mere opmærksomhed i den forgangne periode – og det er klart at tre kandidater kan nå mere end én. Det flytter simpelthen mere … Opfordringen skal derfor igen være: Stem lokalt – og stem personligt. Der skulle med den flotte fane vi her præsenterer være rig mulighed for at finde en kandidat, der passer dig.
Til kommunalvalget er hele ti kandidater fra Viby Sjælland på stemmesedlen og de er:
(Navnene fungerer som links til kandidaternes egne hjemmesider, facebooksider eller partiers hjemmesider, hvor du kan læse mere om hvad de står for og vil vælges på).
Fra Socialdemokratiet: Anne-Dorte Nygaard og Thomas Bach Jørgensen
Fra Det Radikale Venstre: Jeppe Trolle
Fra Det Konservative Folkeparti: Lasse Guldberg
Fra Socialistisk Folkeparti: Mads Præstegaard
Fra Veganerpartiet: Sus Enebo og Tina Nolsø
Fra Liberal Alliance: Hans Eiler Hammer
Fra Venstre: Jette Tjørnelund
Fra Enhedslisten: Thomas Toft
Du kan også møde kandidaterne til vælgermødet i Viby Idrætscenter 9. november kl. 19.00
Det er Viby Cityforening og Viby If, der er gået sammen om at invitere til vælgermøde med lokalt fokus.