Ramsø Amatørscene
Ramsø Amatørscene er et lille hyggeligt amatørteater midt på Sjælland. Vi er kendt for at udvikle talenter, og vægter det sociale mellem aldersgrupperne højt. Vi har både børne- og juniorhold, voksenhold, en underholdningsgruppe og lys- og lydteknikere.
Ramsø Amatørscene begyndte i Ramsømagle forsamlingshus i 1966 – deraf navnet – og er i dag én af Danmarks ældste amatørteaterforeninger. Vi fungerer som forening og hører hjemme under Roskilde Kommune. I dag holder vi til i Stalden i Tune.
Hjemmeside: www.ramsoeamatoerscene.dk