Rema 1000 Viby Sjælland
REMA 1000 historien går mere end 60 år tilbage og begynder i Norge. I 1948 startede Margit og Ole Reitan familiens første købmandsbutik i Trondheim. Deres søn, Odd Reitan, så mulighederne i stordriftsfordelene ved en kæde af butikker.
Inspireret af Aldi i Tyskland oversatte Odd Reitan discountkonceptet til norsk, og i 1979 startede han REMA – en sammentrækning af “Reitan” og “mat” (mad).
1000 varenumre – og en enkeltbillet til Danmark
I REMAs første år havde man et varesortiment på mellem 500 og 600 varenumre. Men for at holde konkurrenterne på afstand og ikke mindst for at kunne leve op til kundernes behov, valgte man hurtigt, at sortimentet skulle være endnu bredere. I 1980 voksede vareprogrammet derfor til 1000 varenumre. Og så fik dagligvarekæden det navn, som i dag er kendt og anerkendt i hele Skandinavien: REMA 1000.
1. august 1994 åbnede de to første REMA 1000 butikker i Danmark. Og siden er det blevet til mange butiksåbninger på dansk grund, så der i dag er flere end 270 danske REMA 1000 butikker.
Rema 1000 kom til Viby i 2001.