Søndergade 3

Søndergade-3Det gule villaagtige hus, Søndergade 3, var en del af Viby og Omegns Brugsforening, der blev oprettet i 1914.

I huset boede foderstofuddeleren. Her var der også indrettet en mindre butik, hvor der blev solgt viktualier (fødevarer). Senere brugte Brugsen butikken til isenkramudstilling.

I 1960erne var der fiskeforretning. Indtil for nylig husede bygningen en urmagerforretning ved siden af frisørsalonen. Efter at urmageren lukkede, åbnede Gitte Hansen, der driver planteskolen Fru Hansens Have i Hønske, i 2013 en Viby-butik med salg af blomster og andre gaveartikler.

Af: Marianne Fogtmann

Kilde: Handels- og håndværksvirksomheder i Viby i perioden 1920-55. Udgivet af Ramsø lokalhistiriske Forening 2010.