Asylmiddag blev et festligt tilløbsstykke

asylmiddag

Farverig aften i Cosmoshallen
Tirsdag aften var CosmosHallen pyntet med et væld af kulørte flagranker, lys, træer og krydderurter. Gæsterne kom festklædte i alle aldre og sad blandet ved langbordene. Halvdelen af gæsterne havde købt billetter, der ikke kun finansierede deres eget måltid, men også mad, drikkevarer og dessert til flygtningene. Flygtningene kom fra Asylcentrene Sankt Hans og Avnstrup, samt et par stykker fra indkvarteringerne i Viby.

Efter maden spillede den dansk/syriske due med Simon Ask og Nour Amora en lille koncert, hvor de i dagens anledning også havde en sangerinde med. Det var en rørende oplevelse, de syriske toner bevægende forsamlingen og flere rejste sig og begyndte at danse. Snakken gik lystigt ved bordene og tablets og smartphones blev flittigt brugt til at vise billeder, for at fremme forståelsen på tværs af sprogene. Nogle sluttede endda aftenen med at udveksle kontaktinformationer og kram.

Også Vibeborgmester Poul Andersen, der er formand for Røde Kors i Gundsø var til stede blandt de 200 gæster og var begejstret for den store fællesspisning på tværs af verdens kulturer. Arrangementet var kommet i stand i et samarbejde mellem KulturCosmos, Røde Kors og Meyers Madhus. Det indgik som en del af programmet for FrivilligUge39.