Direkte genbrug – Godt for CO2-regnskabet

Området med gratis genbrug på genbrugspladsen bidrager positivt til det store CO2-regnskab.

Brugte byggematerialer, møbler, elektronik og legetøj.får længere liv når de bliver stillet og taget til “Direkte Genbrug” på ARGOs genbrugsplads i Viby. I det hvide telt har du siden august kunne give eller tage alt fra brugte byggematerialer, møbler, boligting, køkkengrej, elektronik og legetøj. Det er en del af ARGO og Roskilde Kommune nye genbrugskoncept på genbrugspladserne i Roskilde.

Alle kan donerer og tager genbrugsting
I det nye område har både private, virksomheder, organisationer og foreninger kunne enten donere eller tage brugbare genbrugsting. Ideen er at du kan donerer ting, som du ikke længere bruger. Du sætte tingene på dertil indrettede hylder, så de er synlige og tilgængelige for andre, som kan bruge dem. Hvis du finder ting du kan bruge, behøver du ikke samtidig donere ting. Du skal til gengæld downloade appen ”Direkte Genbrug” og registrere dine genbrugsfund i appen, inden du tager dem med dig. På den måde beregner Argo hvor meget CO2, du og andre sparer klimaet for.

Konceptet er allerede en stor succes
ARGO har åbnet samme koncept på genbrugspladserne i Jyllinge, Kalundborg, Roskilde og Stevns. Det er en stor succes med mange begejstrede besøgende. Godt 6.000 mennesker har downloadet appen, og alene de første tre måneder har 14.235 genbrugsting fået nye ejere. ARGO forventer at åbne konceptet på ARGOs øvrige genbrugspladser på Sjælland i løbet af efteråret og vinteren 2024/25.