Elevator på Viby Sj. station
Den længe ønskede elevator på Viby Sj. station har stadig lange udsigter.
Nu bliver transportminister Magnus Heunicke (S) imidlertid blandet ind i sagen om etableringen af en elevator på Viby Station, skriver DAGBLADET Roskilde.
Roskilde kommune og Banedanmark kan ikke blive enige om hvem der skal betale hvad for etablering af elevator og evt. forundersøgelser om banelegemet kan tåle det. Det er virkelig ringe forhold for Vibyborgerne som stadig må håndtere trapperne eller køre den lange vej udenom via Dalen.
Viby station er Banedanmarks ansvar og derfor må ministeren træde i karakter, siger formand for plan- og teknikudvalget i Roskilde Kommune, Torben Jørgensen (S).