Fastelavnsfest i Viby Idrætscenter
Farverig fastelavnsfest for store og små søndag 7. februar kl. 14-16.
Det er Viby Idrætsforening der inviterer børn og voksne til fastelavnsfest i Viby Idrætscenter. Kom udklædt også gerne udklædte voksne. Vi skal slå katten af tønden og kåre kattekonger og dronninger og hygge med fastelavnsbolle og juice eller kaffe.
André Nybo kommer og underholder med sin udklædte assistent Tanja. Glæd jer til et børneshow som vil tryllebinde børnene og aktivere dem på forskellig vis.
Alt det er inkluderet i billetprisen på 50,- kr. pr. næse. Billetter kan købes i kiosken i MENY i Viby indtil 4. februar og i Cafeen i Viby Idrætscenter. Overskydende billetter sælges ved indgangen på dagen.