Husk at bestille kræmmerstand til Høstfesten 25. august

Ryd loftet, kælderen skuret eller garagen  … og sælg dit overskud på Høstfesten store kræmmermarked

Salget af stande til året store kræmmermarked ved Høstfesten i Viby lørdag den 25. august er godt i gang. Standene er tre meter lange og koster 100 kr. pr. stk. Naturligvis kan man bestille flere standpladser, hvis man har brug for mere plads. Ellers er betingelserne for at være med de samme som tidligere. Kræmmermarkedet er for private og der må sælges brugte varer ikke nyproducerede ting.

Bestilling af kræmmerstand foregår fra hjemmesiden 4130-viby.dk under fanen Høstfest 2018.

Er I flere, der gerne vil være sikre på at stå sammen, så bestil jeres kræmmerstande på samme bestilling.