Masser af motorcykler omkring Viby i weekenden
Der bliver lidt ekstra brum brum på vejene omkring Viby i denne weekend. Det er den lokale Harley Davidson Club på Truelstrupvejen 4, der lægger hus til Midsommertræf for medlemmer fra nær og fjern. Vi venter mere end 150 cykler fortæller Jeanette Hestehave, der er kasserer og medarrangør af det sjællandske træf. Lørdag er der køretur – Roskilde Fjord rundt og det plejer at være et flot syn. Vi kører omkring kl. 11. og ruten er ikke helt fastlagt. Det afhænger af vejr og humør fortæller hun.
Det koster 150 kr at komme ind på festivalpladsen, men det koster jo ikke noget at køre forbi, eller nyde det flotte syn, når vi kører til og fra slutter hun.