MGP-Stjerner til Høstfest i Viby
Det er igen lykkedes Viby Cityforening af få tv-kendisser til Viby. Når høstfesten løber af stabelen den 30. august vil det bl.a. være stjernerne fra MGP14 der underholder på scenen.
Marcus, Marius, The Lucius, Simone og Anemone og Chili er de sejeste unger i år. De er alle stjerner fra børnenes Melodigrand Prix 2014, eller MGP som børnene ynder at kalde det. De kommer alle sammen til Viby og giver deres yndlingssange på scenen.
Der er som altid gratis adgang til høstfesten og masser af mulighed for at blive underholdt og forplejet.