Nye forpagtere til café i Viby IF fundet
Viby Sj. Idrætscenters Cafeteria får nyt forpagterpar pr. 1. januar. Og det er kendte ansigter, der tager over. Der er nemlig forhandlet en aftale på plads med Clean Company. Bag firmaet står Heidi og Jim Hougaard. De fleste idrætudøvere i Viby vil allerede kende Jim Hougaard, da han i knap tre år stået for rengøring og opsyn af hallen.
Det er en gammel drøm at starte egen café, fortæller Jim. Han og hustruen kender hallen rigtig godt og kunne se nogle muligheder for at lave en rigtig café i stedet for et cafeteria.
Næstformand i Viby IF, Dan Olsson, tilføjer med et glimt i øjet: Vi er glade for, at det netop er Heidi og Jim som har lyst til, at prøve kræfter med opgaven – de kender alt til os bøvlede idrætsudøver i VIF, og miljøet omkring idrætscentret – man kunne få den tanke – at vi kan lide hinanden.