Opgraderet Toftehøjen klar til indflytning fredag
I begyndelsen af november kunne der fejres indvielse af de nyrenoverede plejeboliger på Toftehøjen. Der er nu 27 plejeboliger med to rum med nye badeværelser, som lever op til de nugældende miljø- og personalekrav. Fx er der installeret personlift. Toftehøj er bygget i etaper og de første boliger blev bygget i 1976.
Ved indvielsen var der taler af bl.a. borgmester Tomas Bredam, projektleder Søren Thrysøe og arkitekt Asger Juhl, som lavede helhedsplanen tilbage i 2012, hvor renoveringen af Toftehøjen var med. De første visiterede beboere kan flytte ind i de nye boliger fredag den første december.