Planerne for mejerigrunden

Der er stor interesse for, hvad der skal bygges på Mejerigrunden midt i Viby Sjælland. Derfor forklarer Inga Skjærris, formand for Boligselskabet Roskilde Syd, at der skal opføres en tredelt tæt-lav bebyggelse i 2,5 etage med rød murstensfacade og tilsvarende rød tagflade. Der vil i sidste ende være i alt 20 boliger, som vil blive mellem ca. 60 og 90m2, og opføres i 1 og 1,5 etage, så adgang til nogle af boligerne vil blive fra en udvendig trappe.

Til boligerne vil der være et haveanlæg, hvor der er placeret fælles cykelskur og opbevaringsskure til de enkelte boliger, og der vil blive etableret en tilhørende parkeringsplads til bebyggelsen.

Nedrivning af den eksisterende ejendom på Søndergade 15 begynder den 15. april, og forventes afsluttet ultimo august 2025. Der vil blive mulighed for borgerne i Viby Sj. at kunne afhente de nedbrudte facadesten. Vi vender trilbage med præcise anvisninger på hvor og hvornår.