Peder Syv Poetry slam i Viby
Fredag 5. februar klokken 19 kan du opleve hæsblæsende ordjonglering og litterær underholdning i KulturCosmos’ Poetry slam-café.
Frank Langmack, der er tidligere Danmarksmester og VM-deltager i Poetry slam leverer et inspirerende show, som er en blanding af digtoplæsning, wrestling og stand-up comedy. Med sig på scenen har han fire talentfulde unge poetry slam-spirer fra Viby Sjælland, der vil diske op med deres egne slam-digte, kringlede og sprudlende teenagehjernevridninger med et blik vendt mod både det lokale, det sociale og det globale. Kom og bliv høj på ord, grin igennem, bliv rørt, bliv ført, bliv klogere på sprog og verden.
Det foregår i KulturCosmos, Søndergade 13, 4130 Viby. Fri entré.
Showet er afslutningen på et projekt, der er støttet af Kunststyrelsen og Kulturpuljen i Roskilde Kommune.