Ren Girlpower i Viby Cityforening

100% kvinder i bestyrelsen

I handels- og erhvervsforeningen; Viby Cityforening, i Roskilde syd, er der ingen problemer med at få kvinder til at stille op til bestyrelsen. Faktisk består bestyrelsen af 100% kvinder i det kommende år – det er ren girlpower valgt på generalforsamlingen sidst i februar. På billedet ses øverst til venstre Tina Halskov fra Danbolig, derunder Marianne Vosgerau fra Boligmægleren forrest til venstre Inga Skjærris fra Viby IF, øverst til højre Maiken Sørensen fra Blomstersnedkeriet og forrest til højre Marianne Pedersen fra PE-DESIGN.

På det konstituerende møde i går blev Marianne Pedersen genvalgt som formand, Inga Skjærris som næstformand, Marianne Vosgerau som sekretær og Betina Sørensen (BS-Bogføring) udpeget som kasserer. Noget af det første bestyrelsen kommer til at arbejde på, er at blive flere medlemmer af foreningen. Det er simpelthen nødvendigt at flere af de godt 600 erhvervsdrivende i Roskilde syd, får øjenene op for fordelene ved at være medlem af erhvervsfællesskabet. Det er inspiration til at drive endnu bedre virksomheder, når vi fx mødes til virksomhedsbesøg og netværker på tværs. Og det er et både givende og sjovt fællesskab – og ja så bidrager man selvfølgelig også til alt det vi er fælles om. Julelys, juletræ, hjemmeside og Høstfest for bare at nævne noget.

Der er i Viby en stærk tradition for at handle lokalt, og det mærker man også som medlem af Viby Cityforening, dels har vi en stærk præsentation på hjemmesiden og dels henviser vi gerne til andre medlemmer af det lokale netværk. Så der er i grunden ikke så meget at betænke sig på. Det koster for langt de fleste virksomheder 1500 kr. om året at blive en del af foreningen (1-9 fuldtidsmedarbejdere) 5000,- kr. hvis man er mere end 10 fuldtidsmedarbejdere. Hvis man driver fritids- eller deltidserhverv er der mulighed for fritidsmedlemsskab til 750,- kr. om året ekskl. moms.

Og det er blevet nemt at melde sig ind i Viby Cityforening. På hjemmesiden www.4130-viby.dk under fanen Viby Cityforening kan man vælge bliv medlem. Nemt og enkelt.