Sådan gik folketingsvalget i Viby

Kilde: dr.dk

Stemmeprocenten var høj i Viby Sjælland ved Folketingsvalget tirsdag den 1. november 2022. Ikke tårnhøj, men høj. 89,7% af de 4583 stemmeberettige var forbi stemmeurnerne i går. Det er næsten 2% flere end ved Folketingsvalget i 2019, hvor kun 87,9. I hele Roskilde Kommune var stemmeprocenten 86,8.

543 borgere i Viby valgte IKKE at stemme. 543 stemmer havde kunne flytte noget. Forestil dig bare hvis de alle sammen havde stemt på det samme parti … så kunne Venstre og Moderaterne have været dobbelt så store og størst. Og alle andre partier fra SF til Frie Grønne kunne være blevet næststørst. Og sådan er der jo så meget.

543 personlige stemmer kunne også med raketfart have sendt én kandidat langt foran en anden … For her er det få stemmer, der i sidste ende afgør om det er den ene, eller den anden der er inde eller ude. Det er dramaernes tid og vi vil de kommende dage se mange af dem. Ærgerligt at de sidste godt 500 valgte ikke at tage del i demokratiet.