Smukt forår på vej til Viby
Der er flere grunde til at glæde sig til foråret
Tusindvis af forårsløg er i disse dage på vej i jorden på Trekanterne ved indkørslen til Viby Sjælland. Så selv om vinter og jul står for døren, bliver der altså et smukt forår at se frem til. Det er Roskilde Kommunes gartnere, der lige nu bearbejder jorden, lægger løg og jordforbedrer ved at hælde ny jord på. Det er, som det også har været tidligere, meningen at græsset skal gro op imellem løgene og tage over senere på sæsonen. Og for at løgene skal overleve det, skal de have lov at visne ned, inden græsslåningen kan begynde. Derfor kan det se ud som om græsslåningen 2016 går sent i gang, men det er altså med vilje.