Solstrålen pynter juletræet fredag

Samling-til-webForberedelserne til juletræstændingen er i gang i Viby  

Der er mange forberedelser forud for juletræets tænding på søndag. Først er der de frivillige fra Viby Cityforening, der har rejst det store juletræ og sat julelysene på. På fredag kl. 10. kommer så børnene fra Børnehuset Solstrålen (tidl. Grantoften og Kernehuset) og pynter træet sammen med deres voksne. De får lidt hjælp af Grønninger på stigen og Cykel-Jesper med de lange ben. Når al pynten er hængt op, bliver der danset om træet, så er det nemlig nemmere at holde varmen og så er der pebernødder og saftevand til alle, sponseret af Rema 1000. Alle er velkommen fredag kl. 10.