Stort borgermøde om Grantoften

Borgermøde

Positivt, informativt og idérigt borgermøde  

Godt et halvt hundrede Vibyborgere mødte frem til Roskilde Kommunes borgermøde om den nye midlertidige indkvartering af flygtninge i den tidligere daginstitution, Grantoften 3-5.

De kommende flygtningefamilier kommer primært fra Syrien, Eritrea, Afghanistan og Iran. De voksne vil i dagtimerne være optaget af et tre-årigt introduktionsprogram med sprogskole, uddannelse, erhvervstræning mv. og børnene vil være i daginstitution og skole. Det bliver tidligst til marts 2016, at der kommer flygtninge til Grantoften og det bliver ca. 25 personer, fem-seks familier og enkelte enlige. Derudover bliver der tilknyttet fast vicevært og diverse konsulenter.

De fremmødte have mange gode ideer og tilbud til de kommende nye borgere.

Flere gode ideer eller forslag kan sendes til frivilligkoordinator på haraldsborg@roskilde.dk