Viby får ny selvbetjeningsbutik

Nyt butikskoncept fra fredag i Viby Sjælland

Det er ikke så tit Viby Sjælland kan fejre åbningsdag for en ny butik … men det sker imidlertid fredag den 18. marts, når Blomstersnedkeriet åbner ny selvbetjeningsbutik. Det har længe puslet i baglokalet til butikken i Søndergade og der er snedkereret ny indgang ud mod Skolegade. Nu mangler kun teknikken med bl.a. overvågning og så skiltet med det endnu hemmelige navn, fortæller Maiken Sørensen, der er indehaver og i øvrigt også fejrer både butikkens 15 års fødselsdag og sin egen 40 års fødselsdag.

Blomstersnedkeriet inviterer på behørig vis til åbningsfest fredag kl. 14-18. Der er kaffe og kage fra kl. 14 og tappas fra kl. 17, konkurrencer hele dagen og masser af gode tilbud. Tag godt imod det nye butikskoncept.

Følg Blomstersnedkeriet på facebook