Åbent hos hos flygtninge i Grantoften
Velkommen til flygtningene i Viby
Mandag den 25. april fra klokken 17.00-18.00 er der åbent hus på Grantoften 3-5 i Viby – som nu står klar til at modtage flygtninge. Roskilde Kommunes borgmester Joy Mogensen vil være tilstede og naboer og andre interesserede er meget velkomne.
I de seneste år har Udlændingestyrelsen forhøjet flygtningekvoterne og den udvikling har øget behovet for midlertidige indkvarteringspladser i Roskilde Kommunes midlertidige boliger. Kommunen har derfor sidste år taget en beslutning om at Grantoften med fordel kan bruges i en periode, til midlertidig indkvartering af de nye flygtninge.
I de to tidligere daginstitutionsbygninger Grantoftens vuggestue og børnehave er der derfor nu indrettet lyse møblerede værelser med adgang til fællesfaciliteter og et dejligt udendørsterræn. Stedet bebos midlertidigt af børnefamilier og voksne flygtninge, som har fået opholdstilladelse, og venter på en permanent bolig i Roskilde Kommune. Begge husene er blevet fyldt op indenfor de få måneder stedet har været åbent.