Åbent hus hos nye Vibyborgere
Kom til kaffe og rundvisning på Birkedevejen 1
Roskilde Kommune og de uledsagede flygtningebørn og unge inviterer til Åbent hus på Birkedevejen 1, tirsdag den 16. juni kl. 17.30-18.30. Lokalerne er blevet indrettet med 14 lyse møblerede værelser med adgang til fællesfaciliteter og fungerer nu som hjem med tilknyttet pædagogisk personale døgnet rundt, i den ene fløj, og et mere selvstændigt miljø for de lidt ældre unge i den anden fløj. Stedet har fået en social vicevært, der også kan hjælpe med værkstedsaktiviteter, når det nedlagte værksted bliver genåbnet. Nu er der mulighed for at se det hele og hilse på de nye Viby-borgere.
Program:
17.30 Kaffe/the bord
17.45 Tale v. borgmester Joy Mogensen
18.00 Tale v. Bent Jørgensen formand for beskæftigelses- og socialudvalget.
Mulighed for at se lokalerne, møde beboerne og høre om stedet
18.30 Åbent hus arrangementet slutter