Er du klar til valg 1. juni?

Onsdag den 1. juni 2022 går Danmark til valg om forsvarsforbeholdet. Ja eller nej til, om Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet. På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde information om, hvad vi skal stemme om, hvordan du stemmer og Folketingets partiers holdninger til forsvarsforbeholdet. Her er et link

Er du ikke helt sikker på hvad du skal stemme, eller hvad præcis det er du skal stemme om, så bliv oplyst ved at se udsendelse med argumenter fra både ja- og nej-siden fra DR: “Før vi stemmer”, som du finder her

Er du stadig i tvivl om hvad du skal stemme? Så kan DR-testen her måske hjælpe dig: HVADSKALJEGSTEMME?

Du modtager et valgkort med posten, senest 5 dage før afstemningen. Afstemningssted vil fremgå af valgkortet. Du kan godt stemme uden et valgkort. Så skal du medbringe gyldig legitimation til afstemningen – fx dit kørekort, pas eller sundhedskort. Kontakt da din kommune for at få at vide, hvor du skal stemme.

Du kan stemme den 1. juni 2022 fra kl. 8.00 til kl. 20.00. Valgstederne lukker først, når der ikke er flere i kø til at stemme.

Hvis du ved, at du er forhindret i at stemme den 1. juni, så kan du allerede nu brevstemme. Det foregår på fx på Viby Bibliotek, Borgerservice til og med lørdag den 28. maj 2022. Åbningstiderne er:

  • Viby Bibliotek
    Mandag- torsdag kl. 10-17
    Lørdag kl. 10-14

Tidsbestilling er ikke nødvendig. Husk at medbringe gyldig legitimation. Når du skal brevstemme, har du endnu ikke modtaget dit valgkort. Derfor er det vigtigt, at du husker sundhedskort, pas eller kørekort til identifikation.