Fernisering på “Skyer” lørdag kl. 11.

Marianne Fogtmann har malet natteskyer

Skyer og kunstnerkoloni i Cosmos

KulturCosmos’ egen kunstnergruppe, BilledCosmos, har på lørdag 9. juni kl. 11 fernisering på en ny udstilling i CosmosHuset, Søndergade 13 i Viby Sj. Denne gang er emnet ”Skyer”. Den afløser husets akvareludstilling, der har kunnet ses de sidste par måneder i cafetiden tirsdag, onsdag og torsdag kl. 14-17.

Udstillingen indeholder spænder over de sommerlige skyer, de mørke natteskyer og flere andre skyfortolkninger. Billederne vil hænge i CosmosHuset sommeren over.

Midt i juli rykker BilledCosmos-gruppen ind i CosmosHallen, hvor der for fjerde år i træk vil være Kunstnerkoloni for alle med en række forskellige workshops. Det foregår onsdag 11. juli, torsdag 12. juli, fredag 13. juli og mandag 16. juli samt tirsdag 17. juli. Alle dage kl. 11-16. Det koster 20 kr. pr. deltager pr. dag. Børn under 10 år skal følges af en voksen, som også har lyst til at lege med. Programmet for Kunstnerkolonien kan hentes i CosmosHuset i cafetiden eller ses på www.kulturcosmos.dk