Fornem hæder til Viby Badmintons ungdomsklub

Viby-BadmintonEndnu en pris går til Viby Sjælland. Viby Badminton Klub får DGIs fine udmærkelse: Årets Ungdomsklub 2016.

Tirsdag aften fik ungdomstrænerne overrakt hæder og ære og penge til trænerkurser og klubbens kommende arbejde. Den slags kommer ikke ud af den blå luft, eller fordi vi i Viby har særligt favorable betingelser, men fordi et engageret ungdomstrænerteam arbejder kontinuerligt med fokus på Vibys unge.

Viby Badminton har plads til alle og ingen venteliste men trænere med træning tilpasset til den enkelte. Og så er de synlige i lokalområdet. På gaden fx til Høstfesten, hvor boldkanonen, pointtavler og muligheden for at vinde en ketcher eller til natsjov, hvor alle byens børn kan prøve kræfter med badminton.

Vi har vi bevist fokus på det sociale fortæller ungdomstræner Christina Sander Schønemann. Vi har det sjovt sammen, piger og drenge og spiller godt nok badminton, lærer nye smashes og slag, taler om teknik og træning, men der skal også være plads til saft og flødeboller og til bare at være sammen, når man har med unge at gøre. Vi tager også sammen til turneringer rundt om i landet og fik seneste en tredjeplads i Sjællandsmesterskabet. Endelig så betyder det rigtig meget, at vi er et trænerteam. Det hele hviler ikke på en enkelt mands skuldre, vi er en gruppe, der løfter i flok og er gode til forskellige ting.

Den gamle sportsgren Badminton har de sidste 10 år mistet 40.000 medlemmer, heraf de 7000 på bare det seneste år. Badminton har det rigtig svært i Danmark. Den tendens følger Badminton i Viby også, hvis ikke det lige var for fx Ungdomsafdelingen, der det seneste år har mere end fordoblet medlemstallet, ved at gå fra 35 til 75 medlemmer. Dermed får Viby Badminton samlet fremgang fra 220 medlemmer i 2015 til 231 medlemmer i 2016.

På billedet ses fra venstre: Dorthe Skjærris Prosberg, Christina Sander Schønemann, Johannes Hansen, Mai-Britt Christensen og Ruth Carlsen, som de stolte modtagere af prisen.