Glæd dig til Copenhagen Showband til Høstfesten

Copenhagen Showband – Nordeuropas største streetorkester kommer igen til Viby Sjælland. Gik du glip af dem i 2019, da de senest gæstede Viby, så snyd ikke dig selv denne gang.

You have never seen music like this before!

Du har aldrig oplevet musik på den her måde før! Med mindre du har mødt Copenhagen Showband! De består af 20-25 blæsere og trommer, der spiller de bedste dansehits og det kan høres, når de går i gang.

Konceptet er, at musikken ikke bare skal høres – den skal opleves. Derfor bliver musikken krydret med show, masser af overraskelser og nogle gange dansere! Det er helt umuligt at stå stille når det store band myldrer frem og giver musikken fuld gas. I øvrigt er de også meget synlige i deres orange show-skjorter. Og får du lyst til at danse, så er du mere end velkommen!

Er du stadig ikke helt sikker? Så tjek videoen herunder fra sidst Copenhagen Showband var i Viby Sjælland – husk at sætte lyd på!. Det er klokken 12 på torvet lørdag den 27. august i forbindelse med byens Høstfest at det går løs. Der er gratis adgang – det er bare at nyde det.