Hvad vil vi med Roskilde?
Det er ved at være sidste chance, hvis du vil blande dig i arbejdet med at markedsføre Roskilde over for nye tilflyttere, borgere og erhverv eller turister. Hvad vil vi med Roskilde, og hvordan er dens DNA, spørger Jacob Hasted, der er sat i spidsen for arbejdet. Han har oprettet facebooksiden: Hvad vil vi med Roskilde, hvor det er muligt at kommentere og foreslå hvad vi skal satse på at gøre Roskilde kendt for, så vi kan sikre en god lokal udvikling.
Jacob Hastedt er ansat af Roskilde Kommunes erhvervsudvalg. Som tidligere direktør og nu bestyrelses-formand i firmaet Bates Y&R er han et af de kendte navne indenfor reklame og markering i landet. Han er født og opvokset i Roskilde og bor selv med sin familie i Veddelev, men har aldrig før arbejdet i hjembyen.
Læs mere om brandingopgaven her:
http://paperboy.gratis/…/harrys-far-skal-finde-roskildes-dna
https://roskilde.lokalavisen.dk/…/20151223/artikler/712239925