Jespers Cykler fejrer 25-års jubilæum
For 25 år siden gik en ung mand på bare 21 år ind i cykelbutikken i Søndergade 4 og sagde “kan du bruge mig, Knud”. Nu er jeg nemlig blevet cykelmekaniker, som du inspirerede mig til i min skolepraktik her i butikken, da jeg gik i 8. klasse!
Knud Hansen, der var et velkendt ansigt i Viby iført blå kitel og cerut, tygge lidt på det og svarede så: Du kan jo købe butikken. Og sådan blev det, Jesper købte butikken og fik egen butik i 1998 og kan derfor nu kan fejre sit 25 års jubilæum.
Service er kodeord for en butik som min. Jeg leverer service. Mange ting kan købes på nettet, og ja, det kan godt være lidt billigere, men så kan du ikke prøve, mærke eller teste, det kan man her hos mig, og så får man service oveni.
Med hensyn til fremtiden, så ser jeg med stor glæde på, at Viby udvikler sig og der flyttet mange flere borgere til. Så skal de bare huske at handle lokalt, for det er nøglen til, at jeg også kommer til at holde mit 50 års jubilæum i butikken. Jeg kan levere det meste fra børnecykler til konfirmationscykler, racercykler og elcykler og i dagens anledning giver jeg nogle gode rabatter, fortæller Jesper Jensen.
I anledning af jubilæet er der reception fredag 11. august kl. 12-16, her vil der være lidt godt til ganen. Torsdag, fredag og lørdag vil butikken være fuld af gode tilbud. Kik forbi og sig tillykke md jubilæet!