Juletræet tændes søndag 26. november

Plakaten til årets juletræstændingfest er klar og ventes ophængt i daginstitutioner og butikker i løbet af ugen. Der er igen i år lagt op til en hyggelig dag i Viby, der byder på julemarked på Viby Kro, Hestevognstur og klippe-klistre i KulturCosmos og slutter med fællesskab på Torvet, hvor alle i byen hjælpes ad med at tænde træet med sang og musik.

Børnene fra byens daginstitutioner og dagplejere har allerede fredag pyntet træet, der er opsat af Viby City- og Borgerforening. Måske kikker julemanden forbi med godteposer igen i år?