Lokalteater har premiere i Viby lørdag

For første gang i mange, mange år er der nu lokalteater i Viby Sjælland. Og lørdag den 25. november er der premiere. Forestillingen “Jul på Viby Station” opføres af Peder Syv Aftenskoles dramahold og er et samarbejde med KulturCosmos. Forestillingen er en såkaldt teatermontage. Mød talstærkt frem og nyd en teateraften i Viby.

Lørdag den 25. november kl. 19.

Mon toget kommer til tiden? Er det meget forsinket eller er det helt aflyst?
Det er spørgsmål, der plager de fleste af de personer, der denne aftenstund hen under jul møder op på Viby Station.
Men de er også optaget af meget andet, hvilket afsløres undervejs i teatermontagen, hvor sjov og alvor blandes på perronen.

Teatermontagen “Jul på Viby Station” præsenteres af et dramahold fra Peder Syv aftenskole. Nogle af de medvirkende har været med til at skrive tekster. Instruktør på forestillingen er Lene Poulsen.

CaféCosmos åbner baren kl. 18.00

Almen 122 kr.
Andre 100 kr.

Billetter kan købes på www.pedersyvdaftenskole.dk/teater