Dele af Pharmacosmos rives ned
Nedrivning begynder på PharmaCosmosgrunden i dag kl. 17!
Mandag 26. maj kl. 17 slår Roskildes borgmester Joy Mogensen det første hul, når nedrivningen af dele af PharmaCosmos fabriksbygningerne midt i Viby Sjælland begynder.
Borgmester Joy Mogensen taler ved arrangementets begyndelse. Herefter køres det tunge maskineri i stilling, så tag ungerne med til nedrivningsbrag! Der vil blive serveret pølser og brød til alle.
Efter planen skal nedrivningsarbejdet være færdigt inden Vibys høstfest 30. august.
Efter nedrivningen vil kun det gamle mejeri og den store industrihal Cosmoshallen stå tilbage. Mejeriet vil blive facaderenoveret, så det igen fremstår velholdt og pænt, mens det politisk overvejes, hvordan bygningen vil kunne anvendes på længere sigt. Hallen har mange borgere ønsket at kunne benytte til forskellige sociale arrangementer såsom koncerter og andre events. Bygningen bliver derfor gjort brugbar med el og belysning, ligesom der etableres et handicapvenligt toilet.