Kyllinger byder velkommen
![](https://4130-viby.dk/wp-content/uploads/2021/03/4130-viby-paaskekyllinger-byder-velkommen.png)
Viby Cityforening har genfundet zebrahønen og de lysegule kyllinger og sat dem op på Trekanten ved indkørslen til Viby for at byde velkommen og god påske til de forbipasserende.
Det var Viby Cityforening der tilbage i 2014 fik ideen og fik Marianne Fogtmann til at tegne og alle byens daginstitutioner til at male og farvelægge de fine påskefigurer.
Dengang i 2014 var det Bygma Viby, Grønninger – din håndværker, Malerfirmaet J.O. i Dalen og Zebrabyprojektet, der sponserede materialerne og leverede muskelkraft til at få figurerne op.
Kyllingerne er ikke blevt ældre, hønen er også stadig strunk og stribet, det er kun børnene, der malede dem i sin tid, der nu er blevet halvstore, men mon ikke også de stadig er stolte af værkerne?
Viby Cityforening ønsker hyggelig, god og sikker påske til alle.
![](https://4130-viby.dk/wp-content/uploads/2014/02/Marianne-Fogtmann-har-tegnet-zebrahøne-og-kyllinger-her-er-hun-med-børnebørn-og-høne.png)