Lidt mere larm på vej
Det skal være slemt før det bliver godt, siger man, og det er tilfældet for byggeriet på Torvet i Viby Sjælland. I forbindelse med nedrivningen af Mejeriet, Søndergade 11, skal der opgraves et mindre kælderareal og i den forbindelse er det nødvendigt at etablere en 11 meter lang og såkaldt Københavnerspuns ud for kælderen. Det arbejde kommer til at foregå i uge 7 og 8. Arbejdet udføres med for-boring for at minimere vibrationer og risiko for skader på naboejendommene.
Der vil i forbindelse med ovenstående være støjende arbejder, som vil foregå indenfor normal arbejdstid. Vejarealet og trafikken i Søndergade påvirkes ikke af arbejdet, da det foregår inde fra byggepladsen.