Ny udendørs hjertestarter i Dåstrup

Hjertestarter-daastruphallen

Dåstruphallen er blevet beriget med en hjertestarter. Her er det medlemmer af Viby Badminton, der viser den frem. Hjertestarteren sidder udendørs lige ved hovedindgangen, og det betyder at man kan komme til den på alle tider af døgnet.

Tolv medlemmer af Viby Badminton har været på kursus hos TrygFonden, som er en af betingelserne for at få en hjertestarter op.

Hjertestarteren er tilføjet listen på hjemmesiden www.4130-viby.dk under fanebladet Borgerservice. Her kan du se hvor der ellers er hjertestartere i Viby Sjælland.